Viser opslag med etiketten vægdekoration. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vægdekoration. Vis alle opslag

torsdag den 14. november 2013

Pakkekalender 2013

Det er på høje tid at forberede børnenes pakkekalender. I år bliver det en vægtæppe-model. IKEA har printet juletræer på store stykker bomuld, hvor der er syet løbegange. 

Monteret på rundstokke og hængt op i et par kroge, er det nu klar til pynt med knappenåle.

Vi har sat orange kugler på. Den 1. december bliver pakkerne monteret lidt af gangen, efterhånden som de er klar. Evt. store pakker kan ligge på gulvet. 

Træet er præpareret med noget, som gør at det lyser i mørke. Kønt er det ikke, men ungerne elsker det.



Hvis IKEAs løsning ikke lige er sagen, så finder man nemt et stykke julet stof f.eks. hos Stof og Stil. F.eks. nisser, der tumler i snevejr - 145 cm bredt. 



Eller man kan klæbe en plakat på en masonitplade. Min søn på 4 år foretrak dette:



 

onsdag den 4. september 2013

Fotocollage på dør

I et hus fra 1970erne er der mange uspændende døre - her gyldent egetræsfiner og kedelige grå plasthåndtag. Samtidig har de gennem tiden fået et del skrammer og burde egentligt skiftes ud eller males. Det gider vi ikke lige nu, men har til gengæld fundet ud af, at de - imodsætning til vores nuprede tapetvægge - er glimrende til at lave collager med japansk tape. Overfladen skal nemlig være helt glat, hvis tapen skal sidde fast.

Denne kedelige køkkendør er nu nærmest totalt camoufleret med familiefotos og postkort. Børnetegninger og udklip kan også bruges - der er mange døre.

Det er faktisk en nem måde at udstille papirfotos og børnenes kreationer på: Man slipper for at bøvle med indramning og huller i væggene, og børnene kan selv være med til at hænge det op.




mandag den 13. maj 2013

Bjørnebanden

En væg fyldt med bjørne, hvorfor ikke? Især hvis man er fire år og hedder Bjørn. 

Allposters.dk har over 3000 plakater, kunsttryk og skilte med bjørne i alle afskygninger. Her er et lille bitte udvalg.

Beware of the bear

Bjørn og bil - to gode ting

Aargh!
Flere nuttede isbjørne

Panda popart


Panda minimalisme

Sofastykke med små brune bjørne

Baloo og Mowgli



torsdag den 9. februar 2012

Boligmode inspirerer smykker


Tidens tendenser slå igennem alle steder – modetøj inspirerer boligindretning, og møbler inspirerer smykkedesignere. Bogstaver og lignende grafiske udtryk har længe været på mode i boligen. Man har ”altid” kunne købe bogstaver til at skrive barnets navn på børneværelset, men det nye er at hænge et stort bogstav umotiveret på stuevæggen – ren zen.

&-tegn fra Wiingaard

Bogstav-tendensen ses også i smykkemoden, bl.a. hos Aagaard, der har designet armbånd med &-tegn. Man kan også smykke sig med nøgler og knapper fra Memooir-kollektionen, der består af enkle flade tekstilarmbånd, hvor man kan påsætte forskellige led af rhodineret sølv og forgyldt sølv med eller uden zirkoner.

&-tegn fra Aagaard

Aagaard smykker designes af en perlerække af danske designere, der hver har sin unikke stil. De henter inspiration alle mulige mærkværdige steder; boligmagasiner, billeder, tekstiler, modetøj, brugskunst, nærmiljøet og naturen. Materialerne er lige så varierede som inspirationskilderne. Aagaard smykker laves af læder, gummi, sten, stål og perler foruden naturligvis guld og sølv med forskellige overfladebehandlinger og ædelstene i alle prisklasser, fra krystaller til diamanter. Aagaard smykker så første gang dagens lys i 1946 og er i dag blandt de mest udbredte smykkedesigns i Skandinavien.

torsdag den 26. januar 2012

Fantastisk filmplakat

Nu er det slut med julehyggen. Det skal fejres i biografen, hvor Roman Polanskis nye film Carnage snart får premiere. Se filmen inden det næste forældremøde!

Carnage er en sort, sort komedie om to forældrepar, der mødes for at komme overens omkring deres små sønner, der har haft en voldelig konfrontation. Det starter som en mindelig diskussion mellem de på overfladen civiliserede mennesker, men da mødet trækker ud, og årgangswhiskyen skræller hæmningerne af, ender det i verbal vold. Bag den politiske korrekthed lurer uhyret.

De to par spilles af Jodie Foster og John C. Reilly, Kate Winslet og Christoph Waltz, og filmen har fået meget fine anmeldelser. Her vil vi gerne slå et slag for den mildt sagt udtryksfulde filmplakat. Fantastiske farver - hæng den op i nærheden af barskabet!


onsdag den 20. juli 2011

Gaveidé til golfspilleren





En gruppe individuelt indrammede postkort med et bestemt tema kan også være en god hjemmelavet gaveidé. Her en samling postkort til golfspilleren.

Variationer over et tema



Det kan være en idé at vælge et bestemt tema for postkortudstillingen på væggen for at skabe en sammenhæng eller fortælle en historie. Her Eiffeltårnet i tre versioner: Vintage, Night og Barbapapa.

Postkort på toilettet

 Dreng tisser Glædelig juli i sneen.
 Rembrandt: Dame der tisser
Manneken Pis

Udstilling af postkort

Hvem gider sende postkort i dag? Vi foretrækker at sende vores egne feriebilleder med mobilen eller lægge dem på Facebook med hilsner til dem, derhjemme. Det er meget nemmere end bøvle med frimærker og posthuse i fremmede lande.

Men postkort er stadig cool. De er blevet samlerobjekter, som man kan bruge til dekoration, når man kommer hjem.

Med postkort i billedrammer kan man nemt, hurtigt og billigt dekorere væggen på en personlig måde. Udstil dine bedste feriepostkort, retropostkort, kunst-postkort, frække postkort eller sjove postkort i små enkle skifterammer.

tirsdag den 12. juli 2011

Små rappe rammer

Nu fås IKEAs Nyttja rammer også til billeder på 10x15 cm. De koster 19 kr. for 2 stk.

De er gode, fordi det er supernemt at montere billedet i rammen - og skifte dem ud. De mange forskellige farver (rammerne fås også i sort og hvid), gør det nemt at matche rammen med rummet og f.eks. lave en lille collage af rammer med fotografier, japansk papir eller tapetrester.

Rammerne på 13x18 cm (postkortstørrelse) koster 22 kr. for 2 stk.

Plakater med tegneseriekunst

Har forgæves prøvet at finde et netbutik, der sælger plakater med Will Eisner-motiver (The Spirit) eller Jim Holdaway: Modesty Blaise. Men hos MyCreativeHome kan man designe sin egen plakat. Glæder mig til at tjekke det ud.

Det lyder umiddelbart som en rigtig god måde at få nogle store flotte billeder på væggen uden at skulle af med en formue.

Man kan også få sine familiebilleder forstørret og printet på lærred her!

tirsdag den 15. februar 2011

Neonskilte i boligen


Den store tiltrækningskraft, som neonskilte har den dag i dag, ser man bl.a. i boligindretningen. Her har bogstaver og lyskæder længe været populære, og med neonskilte slår man to fluer med et smæk. Der findes  forskellige typer neonskilte både til indendørs og udendørs ophængning, ligesom neonskilte anvendes til både kunst og belysning.

Oprindelige neonskilte går som varmt brød hos marskandisere og på loppemarkeder. Men nyproducerede neonskilte, der er skræddersyet til modtageren, er også et fænomen, der vinder terræn. Man kan f.eks. få bøjet sit eget navn i neon.

Folk vil have en unik bolig, der viser hvem de er, og med neonskilte opnår man den helt rigtige wow-effekt. I teenageværelset har neonskilte længe været essensen af cool; en flamengo, en is eller et rygning forbudt skilt. Eller hvad med at læse skriften på væggen i køkkenet med neonskilte som ”Hot food” eller ”Coffee”.

Neonskilte er lækker overflade og bling bling, metaforer for materialisme og modernisme. Mageløse!



lørdag den 5. februar 2011

Billeder af vand


Sofastykket for tiden er Hokusais klassiske bølge (endnu et japansk træsnit). Dette er en billig plakat fra Allposters.com, som er sat i en Ribba ramme fra IKEA.

Billederne fra babysvømning hænger ved siden af.

tirsdag den 1. februar 2011

Babushkaer oppe og nede


Jeg eksperimenterer lidt med at matche nips og billeder farve- og temamæssigt. Her har jeg samlet babushkaerne foran en lignende plakat.

Plakaten er faktisk et lille stykke tapet fra Tapetshop.dk, der sælger minitapeter på 40 x 70 cm til 25 kr. pr. ark.

De passer lige ind i en standard skifteramme, så man nemt og billigt kan skifte det ud, når man en dag bliver træt af babushkaer...

lørdag den 11. december 2010

11. december

Vi finder en skræddersyet plakat i dagens pakkekalender. En fotoplakat kan være alle tiders måde at vise et godt feriebillede eller lignende.

Hos Snapfish.dk kan man vælge mellem seks plakatstørrelser. En fotoplakat på 30x40 cm koster 30 kr.



fredag den 22. oktober 2010

Perleforhæng med firkanter


Den Blå Giraf har en anden type perleforhæng på lager. Modernistiske ophæng med store lyserøde, pink og røde firkanter.

Dette forhæng med store ”perler” kaldes et dør/vægophæng. Det er sammensat af firkanter i blød plast. Det fås også med sorte, grå og hvide firkanter.

Perleforhænget måler ca. 90 x 215 cm og har kroge, så det kan monteres i væg, loft eller døråbning. Pris 89 kr.






Perleforhæng med blomster


Den Blå Giraf har også dette perleforhæng i en mere romantisk stil med store ”perler” eller pailletter.

Dette forhæng med fine blomster i lyserød, lilla og lys blå/turkis er fastgjort på en skinne med kroge, så det kan hænges i loft eller døråbning. Eller på væggen.

Perleforhænget måler ca. 90 x 215 cm koster 89 kr.

torsdag den 21. oktober 2010

Flere perleforhæng



Det har været lidt af en opgave at finde et sted, som sælger perleforhæng, men det lykkedes at finde et helt klassisk perleforhæng hos Den Blå Giraf. De kalder det et dør/vægophæng.

Dette hyggelige perleforhæng med gennemsigtige røde hjerter i plast måler ca. 90 x 215 cm, så det passer perfekt i en dør. Det kan også bruges som rumdeler, hvis man hænger det fra loftet. Eller brug dette perleforhæng som en vægdekoration. Nedsat til 89 kr.

Den Blå Giraf er en internetbutik fra Skive med varer til børn i aldersgruppen 0-8 år. Men de har flere ting og sager, som voksne også kan sætte pris på. Butikken sælger primært til dagplejere, vuggestuer, børnehaver og private.

torsdag den 16. september 2010

Perleplader på væggen

Perleficér dine bedste fotografier!

Perleplader er blevet trendy som home deco. Endelig kan du bruge børnenes perleplader til noget. Coasters til glas, fine uroer, smykker(!) og billeder til væggen.

Nyeste skud på stammen er Photo Pearls. Med dem kan man skabe sine egne portrætter eller andre vægdekorationer. På computeren kan man perleficére sine fotografier.

Photo Pearls Startsæt med 15.000 perler i 30 farver, 4 stiftplader, 8 limark, 1 papplade til montering og 1 CD med det program, du skal bruge til at omdanne dit foto. Fra pandurohobby.dk til 399 kr.

onsdag den 15. september 2010

Alt til væggen

Trenden med at dekorere vægge fortsætter. Det gælder om at dekorere væggen på en unik måde, der passer til rummet i øvrigt. Man kan tapetsere, applikere eller male. F.eks. med mønsterruller.

Pandurohobby.dk har et stort udvalg af selvklæbende, udstansede motiver, man kan sætte fast på jævne, tørre og rene vægge. Du kan også dekorere døre, spejle og møbler.

Wallstickers er en nem løsning, som f.eks. denne lysekrone.