Viser opslag med etiketten rumdelere. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rumdelere. Vis alle opslag

fredag den 22. oktober 2010

Perleforhæng med firkanter


Den Blå Giraf har en anden type perleforhæng på lager. Modernistiske ophæng med store lyserøde, pink og røde firkanter.

Dette forhæng med store ”perler” kaldes et dør/vægophæng. Det er sammensat af firkanter i blød plast. Det fås også med sorte, grå og hvide firkanter.

Perleforhænget måler ca. 90 x 215 cm og har kroge, så det kan monteres i væg, loft eller døråbning. Pris 89 kr.






Perleforhæng med blomster


Den Blå Giraf har også dette perleforhæng i en mere romantisk stil med store ”perler” eller pailletter.

Dette forhæng med fine blomster i lyserød, lilla og lys blå/turkis er fastgjort på en skinne med kroge, så det kan hænges i loft eller døråbning. Eller på væggen.

Perleforhænget måler ca. 90 x 215 cm koster 89 kr.

torsdag den 21. oktober 2010

Flere perleforhæng



Det har været lidt af en opgave at finde et sted, som sælger perleforhæng, men det lykkedes at finde et helt klassisk perleforhæng hos Den Blå Giraf. De kalder det et dør/vægophæng.

Dette hyggelige perleforhæng med gennemsigtige røde hjerter i plast måler ca. 90 x 215 cm, så det passer perfekt i en dør. Det kan også bruges som rumdeler, hvis man hænger det fra loftet. Eller brug dette perleforhæng som en vægdekoration. Nedsat til 89 kr.

Den Blå Giraf er en internetbutik fra Skive med varer til børn i aldersgruppen 0-8 år. Men de har flere ting og sager, som voksne også kan sætte pris på. Butikken sælger primært til dagplejere, vuggestuer, børnehaver og private.

tirsdag den 5. oktober 2010

Lack - we like

IKEAs serie LACK er ligesom flere af PS-møblerne blevet en moderne klassiker.

Lack hylderne, der svæver, er meget populære. Stigereoler er jo helt yt, så hvis man vil have åben opbevaring gælder det om at finde pæne hylder, man kan skrue i væggen. Her er Lack en god løsning. De findes i flere forskellige farver og længder.

Lack reolen fungerer fint som rumdeler, f.eks. i børneværelset. Man kan sømme en stof- eller tapetbeklædt masonitplade fast på den ene side. Så har man en fin baggrund for bøger og nips og, på bagsiden af reolen, en opslagstavle. Den fås foruden blå i rød, hvid og sort.

fredag den 20. august 2010

Comeback til perleforhæng


Hermed en guide til, hvorfra og hvorledes man kan anskaffe sig et perleforhæng.... Flere indlæg under etiketten  "perleforhæng" nedenfor.

Perleforhæng (eller perlegardiner) er blevet trendy igen. Perleforhæng har ellers længe haft lidt lummert-sydlandske eller kolonihave-fedtede konnotationer. Men nu har flere indretningskonsulenter fremhævet perleforhæng og -gardiner som et forfriskende indslag i en moderne indretning med hygge og humor. (F.eks. indretningsbogen Home sweet home af Iben og Niels Ahlberg.)

Perleforhæng kan bruges i en døråbning, sådan et sted, hvor døren alligevel aldrig er lukket. Tag døren af og hæng et perleforhæng op i stedet for. Hvis der er meget trafik frem og tilbage, kan man binde perlekæderne op mod dørkarmen.

Perleforhæng er også gode som rumdeler i et børneværelse eller som afskærmning til et påklædningsområde eller hjemmekontor. Billedet er fra en privat hjemmeside. Her bruges perleforhænget meget fikst som afskærmning af en reception.

tirsdag den 3. august 2010

Indret med potteplanter


Potteplanter er gode til at skabe hygge overalt i boligen. De kan understrege en farve eller skabe en stemning, f.eks. bløde op på et funktionelt minimalistisk interiør.

Potteplanter kan, hvis de er store nok, også fungere som rumdelere. Høje planter som 'svigermors skarpe tunge' i høje krukker kan afskærme et område i dagligstuen, f.eks. tv-området eller hjemmearbejdspladsen.

Undgå at sprede små planter hist og her. Potteplanterne kan med fordel samles i klynger. Sats på 2-3 forskellige arter i stedet for en hel masse.

Billedet er fra det nordjyske trekløver - Gartnerierne Jebjerg Gartneri A/S, Nordplant A/S og Gartneriet Demstrup.