Viser opslag med etiketten tapeter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tapeter. Vis alle opslag

tirsdag den 1. februar 2011

Babushkaer oppe og nede


Jeg eksperimenterer lidt med at matche nips og billeder farve- og temamæssigt. Her har jeg samlet babushkaerne foran en lignende plakat.

Plakaten er faktisk et lille stykke tapet fra Tapetshop.dk, der sælger minitapeter på 40 x 70 cm til 25 kr. pr. ark.

De passer lige ind i en standard skifteramme, så man nemt og billigt kan skifte det ud, når man en dag bliver træt af babushkaer...

onsdag den 10. november 2010

Opbevaring af tekstiler og papir

Akvamarin samling af vintagetapeter herfra


Hvis du interesserer dig for boligindretning, er du nok også typen, der samler på papir, tapet eller tekstiler...

Vis de flotte samlinger frem. Stil tapetrullerne og gavepapiret i en rustik beholder på gulvet. Sorter evt. rullerne efter farve.

Læg tekstilerne sammen i matchende bunker bag glasdøre. Alle hjemmets gardiner, duge, sengetøj og stofrester kan godt ligge i samme skab, hvis det er stort nok.

tirsdag den 2. november 2010

Et orgie af farver og mønstre

Mønstre

Af Tricia Guild

Denne coffee table book af Tricia Guild er spækket med billeder af farvemættede interiører. Tricia Guilds bøger plejer at tage udgangspunkt i farver, men denne gang er temaet mønstre.

Det handler mest om tekstiler og tapeter. Bogen er en historisk gennemgang af mønstre fra enkle geometriske designs til stærkt farvede trykte bomulds- og chintz-stoffer, overdådigt vævede brokadestoffer og damask, kimonoer og kineserier, toile de jouy, frem til modernismens vævede striber og tern samt nutidens retromønstre.

Aldrig før har der været så mange forskellige variationer og kombinationer at vælge imellem.  ”Hvidt er vidunderligt, men der findes andre, mere spændende muligheder”, konstaterer forfatteren tørt. For Tricia Guild er det tydeligvis en dødssynd at bo med enkle hvide vægge, og man får da også lyst til tapetsere og drapere til den helt store guldmedalje, når man bladrer hendes bog igennem.