Med kontraster kan man skabe nogle sjove udtryk i boligen. Her nidstirrer en blå ko (flødekande fra Imerco) messingelefanten hjembragt fra de varme lande.
mandag den 9. maj 2011
torsdag den 5. maj 2011
Tallerkenrække til børneværelset
Tallerkenrækken er god til opbevaring af børnebøger. Denne model fra Smukthjem.dk har også plads til lidt nips og småting i skuffer.
Ved vinduet står en gammel afsyret skolepult.
Etiketter:
børneværelser,
opbevaring bøger,
skrivepult,
tallerkenrække
Skab til pigeværelset
Klædeskabet var et fejlkøb fra IKEA - et antikbejdset skrummel af et skab der ikke passede ind nogen steder. Som lyserødt har det fået nyt liv i pigeværelset (Flügger: Puddersky).
Der er masser af plads til opbevaring ovenpå sådan et skab. Tøj, der ikke er i sæson, og legetøj, der skal have en pause, pakkes i Hello Kitty-poser fundet i Netto.
Inde i skabet er der lagt lysegul voksdug fra Stof & Stil. Det fungerer godt at bruge voksdug som hyldepapir. Så længe tøjet kun er størrelse småbarn, er der plads nok til en vasketøjskurv mv. i bunden.
Gul kommode til pigeværelset
Den 3-årige insisterede på, at den plettede flaskegrønne kommode skulle males gul. Vi valgte nuancen Akeleje fra Flügger.
Selvom kommoden er gammel, fungerer den fint. Skufferne åbnes nemt, og man kan få støvsugeren ind under kommoden. Meget praktisk i et børneværelse.
Rundt om det gamle spejl hænger en lyskæde med Barbapapa fra Babysam.
onsdag den 4. maj 2011
Børneseng og -sofa
Vi har fået indrettet værelset til den 3-årige. Det var lidt af en udfordring at finde noget, der matchede det antikverede beige tapet med koralrøde nelliker. Især fordi den værelsets ejere insisterede som kun en 3-årig kan på, at farven gul skulle spille en nøglerolle i rummet.
Kombinationen lyserød og lysegul er nu ikke helt ringe, viser det sig.
Sengen med får på gavlen er fra IKEA - den er god, fordi den har sengehest, der kan tages af om et par år.
Bag ved sengen har vi stillet en madras, der fungerer som sofaryg, tapetbeskytter og ekstraseng til små overnattende gæster. Det er en madras i standardmål fra Jysk, som er skåret til med en brødkniv, så den passer til længden af sengen. Herefter er den betrukket med et lyserødt bomuldssengetæppe (også fra IKEA).
Vi har suppleret med tre små puder af stofrester og en sengehimmel af gul tyl. Fem meter tyl fra Stof og Stil hænger indtil videre blot over en renseribøgle på en krog i loftet.
Den lyserøde læselampe er en børnevenlig lampe fra IKEA.
Ved siden af sengen står oldemors broderede stol, som er god at sidde i, når der skal læses godnathistorie.
Etiketter:
børnelampe,
børneseng,
børnesofa,
børneværelser,
sengehimmel
tirsdag den 3. maj 2011
Reol til drengeværelset
Bogkasser kan være rigtig smarte til børneværelset, f.eks. som reol.
Her har vi genbrugt nogle gamle kvadratiske kasser fra 1970erne - de var oprindeligt brune (naturligvis), siden malet koboldblå (i 80erne), og nu himmelblå - samme nuance som på væggen, bare en højere glans.
Ved at hænge dem forskudt, får man meget mere hyldeplads til yndlingslegetøjet. Kurvene er fra IKEA.
søndag den 1. maj 2011
Pusleplads
En pusleplads til og med 3 år er en rar ting - om ikke en nødvendighed. Man kan sagtens klare sig med en puslepude på badeværelset.
Har man plads på børneværelset, kan det dog være fint at indrette et hjørne til bleskift.
Dette pusleskab er fra IKEA (Hemnes) - toppladen kan tages af, så man kan bruge skabet senere. Suppleret med den malede bogkasse fra Trævarerfabrikernes Udsalg er der rigeligt opbevaringsplads til det lille barns tøj, bleer mv.
Etiketter:
bo med børn,
bogkasser,
indbygget opbevaring,
pusleplads
Abonner på:
Opslag (Atom)













