Oldemors broderede rokokostol er blevet godnatlæsnings-stol i børneværelset. Ved siden af står en pink børnestol fra IKEA. Sidstnævnte er nem at bære rundt på.
Viser opslag med etiketten kontraster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kontraster. Vis alle opslag
mandag den 9. maj 2011
Kontraster: Nips
Med kontraster kan man skabe nogle sjove udtryk i boligen. Her nidstirrer en blå ko (flødekande fra Imerco) messingelefanten hjembragt fra de varme lande.
Etiketter:
blå ko,
kontraster,
messing elefant,
nipsgenstande
mandag den 6. september 2010
Hot og not

Hot
Giv mormors standerlampe med løvefødder en ny pangfarvet lampeskærm og stil den ved siden af den moderne grå sofa. Rie Elise Larsen lampeskærm til kr. 150 hos Mille Fleur.
Not
Gammelt med gammelt på. Undgå at samle alle arvestykkerne i et rum, så ser det bare antikveret ud. Lad dem være omgivet af moderne kontraster.
Etiketter:
antikviteter,
arvestykker,
hot og not,
kontraster,
lampeskærm,
nyt og gammelt,
standerlampe
onsdag den 11. august 2010
Brug gamle møbler på en ny måde

Lad gamle fine arvede møbler eller loppefund blive en markant del af indretningen ved at bruge dem på en utraditionel måde:
- Stil gamle møbler ud i rummet i stedet for langs væggen
- Hæng krystallysekronen lavt, f.eks. over et lavt sidebord eller ved siden af et spejl
- Placer din bærbare computer på det gamle chatol
- Betræk en gammel stol eller sofa med moderne stof
- Kombiner et elegant detaljerigt gammelt møbel med moderne stramt design
- Brug markante farver på væggen eller tilbehør som lamper, bordløbere og nips
Norsk lysekrone fra landromantikk.no.
Etiketter:
antikviteter,
kontraster,
lysekroner,
nyt og gammelt
fredag den 18. juni 2010
Styling med gammelt og nyt

Et klunkehjem overlæsset med gamle møbler og nipsgenstande efterlader et tungt, støvet indtryk. Tilsvarende vil et hjem, hvor alle møbler er nyindkøbt i IKEA eller lignende, virke kedeligt og upersonligt. Det gælder om at finde en god balance mellem nye og gamle elementer i boligindretningen.
Hjemmet ændrer sig over tid, fordi vores behov ændrer sig. Det er vigtigt at boligindretningen følger med tiden og de nye behov. Derfor skal man jævnligt rydde op af skille sig af med ting, man ikke længere har brug for.
Indretningsideer med nyt og gammelt:
- Skab hygge i det stilrene køkken med et gammelt spisebord eller en lysekrone
- Læg strandskaller omkring den strømlignede stålvask
- Brug et gammelt bord som skrivebord i stuen
- Giv en gammel polstret stol et frisk nyt betræk
- Kombiner gamle broderede puder med nye trykte eller vævede tekstiler (så længe farverne matcher) f.eks. broderet pude monteret på velour til kr. 135,00 fra godt-brugt.dk
- Sæt et antikt spejl på en moderne skænk
- Sæt en gammel stol sammen med en moderne sofagruppe
- Sæt et råt, gammelt havebord sammen med moderne havestole i lakeret jern eller plast i en pangfarve.
Etiketter:
broderi,
kontraster,
nyt og gammelt,
oprydning,
puder,
styling
onsdag den 16. juni 2010
Styling med kontraster

Kontraster i boligen giver liv og personlighed. Et rum, hvor alt er i samme farve eller stilart, bliver kedeligt som et venteværelse eller hotelværelse.
Typiske kontraster er feminin-maskulin, fin-grov, gammeldags-moderne. Man kan også skabe kontraster med farver, f.eks. sort-hvid eller rød-grøn. Når det gælder tekstiler er det en god idé at vælge om kontrast-effekten skal udgøres af farver eller mønstre. Hvis der ikke er noget, der binder det hele sammen, bliver det for broget. Af samme grund er hvide vægge som regel det bedste udgangspunkt for en kontrastfyldt, livlig indretning.
Indretningsideer med kontrast:
- Fine blondestoffer sat sammen med tunge, rustikke møbler
- En gammel stol med udskæringer giver kant til et minimalistisk indrettet rum
- Strandsten i vindueskarmen spiller op til blondegardinet
- En grov hørdug er god til krystallysekronen - billedet fra Tingfinder
- Rustikt egetræsbord sammen med køkkenlåger i hvid eller sort højglans
- Moderne betræk på en gammel lænestol
- Silkesjal med frynser over en skænk
- Dyreprint sammen med blomstret brokade (hvis farverne matcher!)
Etiketter:
blonder,
kontraster,
lysekroner,
styling,
tekstiler
Abonner på:
Opslag (Atom)

