Viser opslag med etiketten kommode. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kommode. Vis alle opslag

torsdag den 5. maj 2011

Gul kommode til pigeværelset


Den 3-årige insisterede på, at den plettede flaskegrønne kommode skulle males gul. Vi valgte nuancen Akeleje fra Flügger.

Selvom kommoden er gammel, fungerer den fint. Skufferne åbnes nemt, og man kan få støvsugeren ind under kommoden. Meget praktisk i et børneværelse.

Rundt om det gamle spejl hænger en lyskæde med Barbapapa fra Babysam.

søndag den 23. januar 2011

Kommode til baby

Her en gammel, meget gammel, kommode med tre skuffer fra oldefars hus. Den var oprindeligt almuemalet i koralrød og turkis, men blev i 80erne malet hvid. Skufferne blev malet i tre forskellige pastelfarver; pistaciegrøn, lyserød og lysegul. I 90erne blev skufferne malet koboltblå!

Nu er den malet helt hvid og har fået seks små, nye, babyblå porcelænsknopper. En kommode af denne størrelse er perfekt til babyens værelse. Små børn har ikke brug for at hænge tøj på bøjler, og det hele kan snildt ligge i skuffer.

lørdag den 22. januar 2011

Kommode fra loppemarkedet

Man finder let udmærkede kommoder på loppemarkeder. De kan males eller tapetseres/lakeres, så de passer lige nøjagtigt til det rum, de skal indgå i.

Ofte er gamle kommoder af en bedre kvalitet - og tilmed billigere - end en ny kommode hos IKEA eller lignende.

Her har vi fundet en gammel brun entrékommode, som intet fejler. Den er nu malet hvid og har fået fire nye porcelænsknopper.

tirsdag den 23. november 2010

Pakkekalender: Kommode

Find en lille kommode eller et sybord på loppemarkedet eller i en genbrugsbutik. Der skal være minimum én skuffe i møblet. Foto er fra retro-vintage.dk 

Mal og dekorér skuffemøblet på en juleagtig måde, f.eks. med decoupage. Stil et lys eller en juledekoration på møblet og put kalendergaverne i skufferne, lidt ad gangen.

Det gør ikke noget, man ikke kan lukke skuffen, hvis en pakke er lidt for stor.

lørdag den 10. april 2010

Hen til kommoden og tilbage igen

Bolig-ordsprog. Der findes en lang række ordsprog og talemåder om bolig og boligindretning.

"Hen til kommoden og tilbage igen" har sin oprindelse i en revyvise fra 1936 med Ludvig Brandstup fra Cirkusrevyen:

Børn, nu skal i høre, hvord’n I skal Jer føre, hvis I skal til Hofbal hos Hans Majestæt;

det er ikke nok, at I har Chapeau-klok-Hat, eller at I er i Crep-de-China klædt,

først saa maa I kunne danse nogenlunde, læn Jer kærligt op til jeres Kavallér,

men se Hovedsagen, det er; ind med Bagen, og saa sætte Foden, som paa mig I ser;

En – to – tre! Lige ud! Og vend!

Maven maa vi se at blive a´me´!

Hen te Kommoden og te’bav’s igen,

og Herren vender ryggen til sin Dame!

Billedet viser en kommode fra IKEA kaldet Hemnes. Hemnes-serien er lidt bedre kvalitet end gennemsnittet hos IKEA. Dette er en meget rummelig kommode i et enkelt design, der passer ind i de fleste boligstilarter.