Af Tricia Guild
Denne coffee table book af Tricia Guild er spækket med billeder af farvemættede interiører. Tricia Guilds bøger plejer at tage udgangspunkt i farver, men denne gang er temaet mønstre.
Det handler mest om tekstiler og tapeter. Bogen er en historisk gennemgang af mønstre fra enkle geometriske designs til stærkt farvede trykte bomulds- og chintz-stoffer, overdådigt vævede brokadestoffer og damask, kimonoer og kineserier, toile de jouy, frem til modernismens vævede striber og tern samt nutidens retromønstre.
Aldrig før har der været så mange forskellige variationer og kombinationer at vælge imellem. ”Hvidt er vidunderligt, men der findes andre, mere spændende muligheder”, konstaterer forfatteren tørt. For Tricia Guild er det tydeligvis en dødssynd at bo med enkle hvide vægge, og man får da også lyst til tapetsere og drapere til den helt store guldmedalje, når man bladrer hendes bog igennem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar