I dag var der 2,5 m. turkis organza i pakkekalenderen. Kun 39,95 kr. pakken hos Stof 2000 (Bredde: 150 cm).
Hos CCHobby.dk (billedet) får man 10 m x 50 cm for 60 kr.
Organza er 100% syntetisk, men meget billigt og anvendeligt som boligtekstil, hvis man trænger til en hurtig rumforandring. F.eks. kan det nemt draperes over en gardinstang ved vinduet eller som rumdeler, vægbeklædning eller dug.
Man kan også bruge det til udklædningstøj, sjaler, små hjemmelavede brocher eller som "gavepapir".
Viser opslag med etiketten gardiner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gardiner. Vis alle opslag
torsdag den 9. december 2010
onsdag den 3. november 2010
Farver og striber - ideer
Tricia Guilds bog er fyldt med mulige og umulige indretningsideer. Her er et uddrag:
- Tapetser med velour, helst pink eller klar blå(!)
- Kant et blomstret gardin med et stribet bånd på langs.
- Et sæt sidegardiner kan godt være to forskellige mønstre, f.eks. striber i den ene side og blomster i den anden, så længe farverne matcher.
- I et stort vindue kan man ligeledes hænge flere forskellige lette stoffer i matchende mønstre i 1 m brede baner fra gardinstangen. De skal ikke syes sammen.
- Lodrette striber giver rummet mere højde, vandrette striber illuderer et bredere rum.
- Sæt pink sammen med lime som på billedet herunder.
![]() |
| Billedet viser også, hvordan man kan bruge baner af forskellige former for matchende tekstiler. |
Etiketter:
farver i boligen,
gardiner,
tekstiler,
Tricia Guild,
velour tapet
torsdag den 26. august 2010
Gardiner med turkise tern
StofogStil.dk har masser af gardinstoffer fra voile til trykt bomuld. Butikken tilbyder også at sy gardiner, f.eks. de populære foldegardiner.
Der er flere forskellige tekstiler med tern, som stadig er moderne, f.eks. lækker vævet ternet bomuld. Bredden er 140 cm til 40 kr. meteren.
Der er flere forskellige tekstiler med tern, som stadig er moderne, f.eks. lækker vævet ternet bomuld. Bredden er 140 cm til 40 kr. meteren.
fredag den 2. juli 2010
Skift mellem flere tekstiler

Boligens samling af tekstiler bør ligesom mængden af nipsgenstande bruges på mange forskellige måder. Man bør skifte ud i sine tekstiler, billeder og nips med mellemrum, så man ser på sagerne med friske øjne.
Det er f.eks. oplagt at have et sæt tekstiler i vinterhalvåret og et andet sæt om sommeren. Gardiner kan nemt skiftes ud en gang om året, ligesom løse betræk, puder og plaider kan variere efter årstiden. Løse gulvtæpper og stofbaner som vægdekoration kan også nemt skiftes ud, hvis man ønsker et nyt look i hjemmet. Billedet viser et lækkert lille kelimtæppe fra Frk. Olsen.
De næste par dage ser vi på, hvordan man kan anvende sin samling af tekstiler og stofrester i boligen.
mandag den 28. juni 2010
Billige stofrester i gardinbutikker

Hvis man hurtigt og billigt vil have opbygget en tekstilsamling kan man købe meget billige stofrester hos gardinbutikker.
Gardinbutikker sælger somme tider lykkeposer med rester fra stofruller, falmede stoffer eller fejlsyninger. De stykker, man ikke bryder sig om, putter man bare i en tøjcontainer.
Gardinstof med blomster og bladranker fra Kølkjær Stof og Hobby.
torsdag den 27. maj 2010
Indretningsideer med tekstiler

Ideer fra bogen Tekstil med stil:
- Gamle flotte gardiner med kvaster kan draperes over en sofa
- Indiske sarier kan bruges som florlette gardiner
- En broderet stol med et slidt sæde kan draperes med et lækkert sjal i en matchende farve
- Et mindre tørklæde kan draperes over en lampeskærm (pas på brandfaren)
- Brug et kelimtæppe som rustik dug
- Sy et bånd på tværs af et par gardiner
- Sy pomponer på en sofapude
- Et antikt stykke stof, der er for lille som gardin eller lignende, kan kantes med hør i en matchende farve
- En kedelig eller grim væg kan dækkes af ens baner af stof fra loft til gulv - det er hurtigere end at pudse op, male eller tapetsere
- Et helt rum kan pakkes ind i stofbaner, som draperes langs loftet og ned af væggene – som en hyggelig hule
- Brug store mængder musselin som sengehimmel og border af broderi anglaise
- Smid aldrig et slidt pudevår med fint mellemværk (se billedet) ud - genbrug mellemværket på en ny pude eller noget helt andet
Etiketter:
gardiner,
mellemværk,
puder,
stof på væggen,
tekstiler,
tæpper
onsdag den 26. maj 2010
Sarier og sjaler som gardiner
Man kan bruge sarier, sjaler og tørklæder i boligen. Sådanne tekstiler skal man, ligesom de antikke tekstiler, helst undgå at klippe og sy i. De kan hænges på døre eller vægge som de er.
I boligbogen Tekstil med stil er de engelske og amerikanske indretningsarkitekter ferme til at mikse og matche alle mulige forskellige farver og mønstre.
De blander gerne 5-6 forskellige mønstre i et rum – mønstre som almindelige dødelige aldrig ville turde sætte sammen, men som får rummet til at vibrere.
Etiketter:
boligbog,
gardiner,
stof på væggen,
tekstiler
tirsdag den 25. maj 2010
Fyld hjemmet med tekstiler

Tekstil med stil – antikt og unikt til den bløde bolig
Forfatter: Caroline Clifton-Mogg
Lækker boligindretningsbog, der lærer læseren at sætte pris på tekstiler i boligen. Selv det mindste stykke stof kan have værdi, hvis det er gammelt nok og/eller har en høj kvalitet.
Man kan bruge tekstiler på mange måder i boligen. Gardiner, puder, betræk, sengelinned, plaider, duge og servietter er de mest almindelige måder, men der er mange andre anvendelsesmuligheder for tekstiler.
Forfatteren plæderer for, at man hænger mindre stykker tekstil op på vægge og døre eller draperer større stykker over senge, sofaer, stole, borde og omkring vinduer.
Bogen gennemgår fem forskellige indretningsarkitekter, der er kendte for at bruge tekstiler i deres boligdesign: Christophe Gollut, Mary Drysdale, Anna Bonde, Nathalie Hambro og Sera Hersam Loftus.
Hernæst behandles de forskellige typer af tekstiler, fra hør og blonde over trykte stoffer til broderi.
Endelig beskrives de forskellige anvendelsesmuligheder for tekstiler fra gardiner over sengemiljøer til udsmykning.
Etiketter:
boligbog,
bøger om boligindretning,
gardiner,
indretningskonsulent,
løse betræk,
puder,
stof på væggen,
tekstiler
lørdag den 15. maj 2010
Vinter- og sommergardiner

Hvis man gerne vil variere sin boligindretning, er det oplagt at lade gardinerne afhænge af årstiden.
Skift mellem to sæt - et til vinterbrug og et til sommermånederne. Vinterens gardiner vil typisk være tunge og isolerende, mens sommergardiner er lette og lyse (se billedet fra Davida) . At skifte gardinerne er næsten ligesom at få en helt ny stue.
Om vinteren kan de "nye" gardiner suppleres med en uldplaid og vinterpuder i sofaen, ligesom man kan kan lægge et tykkere tæppe på gulvet.
fredag den 14. maj 2010
Opdater de gamle gardiner

Genbrug gamle gardiner med applikationer
Vask de gamle gardiner og applikér et passende stykke stof på med knappenåle eller ri-sting.
Dette er også en god måde at teste om farven og stilarten vil passe til rummet, inden man evt. bestiller nye gardiner eller syr dem selv.
Stof og Stil har tilbud på dette turkise bomuldsstof med piger på shopping til 20 kr. meteren - velegnet til gardiner i børneværelset.
Etiketter:
applikationer,
gardiner,
gør-det-selv,
tekstiler
torsdag den 13. maj 2010
Tips til gardinsyning

Hvis man selv skal sy sidegardiner er her en række god råd:
- Polyester er nemt at have med at gøre, hvis man vil vaske sine gardiner. Til gengæld suger de lidt lettere støv og snavs til sig end hør.
- Vil man være sikker på, at stoffet falmer mindst muligt, skal man købe gardinstof. Det er produceret til at kunne tåle mange timer i solen uden at forandre sig.
- Stofmængden til gardiner beregnes således: Gardinbredden er det dobbelte af gardinstangens længde ved almindeligt rynkebånd.
- Gardinerne bør slutte ved vindueskarmen eller gå helt til gulvet for at se pæne ud.
- Gardinstangen skal være ca. 8-10 cm længere, end vinduesåbningen er bred.
- Brug syntetisk tråd til syntetiske stoffer og bomuldstråd til bomuldsstoffer.
- Sidesømmene bør være mindst 3 cm. Bundsømme 6-7 cm brede.
Etiketter:
gardiner,
gør-det-selv,
sidegardiner,
tekstiler
lørdag den 8. maj 2010
Voile gardiner

Florlette gardiner af voile
Voile er helt fint, blødt og semitransperant bomuld. Stoffet bruges til kjoler, toppe, tørklæder - eller gardiner.
Stof 2000 sælger lavendelfarvet voile i 135 cm bredder til 60 kr. meteren.
fredag den 7. maj 2010
Forskellige former for gardiner

Der findes mange forskellige former for gardiner, og den valgte løsning, betyder meget for stemningen og stilarten i rummet.
De klassiske to-delte gardiner, der trækkes vandret mod midten, var populær før i tiden, hvor husene ikke var så godt isoleret, og hvor der især var træk ved vinduer og døre.
I dag er foldegardiner (også kaldet hejsegardiner eller liftgardiner - se billedet fra Pagunette) mere eftertragtede på grund af letheden og enkeltheden. De er samtidig billigere, da der bruges meget mindre stof.
I dag er foldegardiner (også kaldet hejsegardiner eller liftgardiner - se billedet fra Pagunette) mere eftertragtede på grund af letheden og enkeltheden. De er samtidig billigere, da der bruges meget mindre stof.
Hvis man bruger to-delte gardiner i dag, så er de ofte i en let kvalitet, som f.eks. voile, hvis man da ikke bruger dem i isolerende øjemed.
Rullegardiner og persienner skal ligesom foldegardinet hejses op og er også en enkel løsning.
Endelig bliver panelgardiner mere og mere udbredt. De ligner rullegardiner, men trækkes sidelæns (det kræver fri vægplads på den ene side af vinduet i gardinets bredde).
Rullegardiner og persienner skal ligesom foldegardinet hejses op og er også en enkel løsning.
Endelig bliver panelgardiner mere og mere udbredt. De ligner rullegardiner, men trækkes sidelæns (det kræver fri vægplads på den ene side af vinduet i gardinets bredde).
Etiketter:
foldegardiner,
gardiner,
hejsegardiner,
liftgardiner,
panelgardiner,
persienner,
rullegardiner,
tekstiler
Abonner på:
Opslag (Atom)


