torsdag den 29. december 2011

Udsalg med pip

Stof & Stil har startet januarudsalget, og der er masser af stoffer fra 25 kr. meteren. Her er et udvalg af fugle til puder, gardiner, opslagstavler, børnetøj osv.

Fleece med pingviner:

Sandfarvet bomuld med måger:

Økologisk bomuld med retro-ugler:



lørdag den 24. december 2011

Glædelig jul


Ornamentet med Betty Boop (9 cm) kan erhverves for 12 britiske pund her, hvor Betty-fans også kan få hende med nissehue, englevinger eller i julesok.

fredag den 23. december 2011

Juletræet med sin pynt


Juletræet - en normannsgran er hjemtaget, indtaget og pyntet - vi har holdt os indenfor nuancerne rød, blå, guld, sølv og hvid.


Den ene hvide due, en gammel sag, klippet i pap. 


Fedt hjerte i stof i gammel stil fra Nationalmuseets butik.


En treenighed med fugl, frø og piberygende nisse - det er vel tilladt.


Her er den fine frø en face.


Den anden hvide due. Næste år skal de formere sig.


En gyngehest af træ - et loppefund i gammel stil.


En gårdnisse af stof fra Nationalmuseets butik.

fredag den 2. december 2011

Første advent


Adventskransen er den nemme type fra Madam Stoltz - en lysestage med fire pladser til lys og kroge til bånd.

På selve kransen kan man sætte alt muligt pynt fra smagfulde olivengrene til farverige glaskugler.

Den hænger midt i stuen - over sofaen, så man ikke går ind i den. Skal man nøjes med at tænde ét lys frem til anden søndag i advent, eller kan man tænde alle fire lys med det samme?


torsdag den 1. december 2011

Pakkekalender i lysekronen


I år er det lysekronen, som får æren af at være pakkekalender-træ.

Hver dag frem til den 24. december hænges en pakke blandt krystallerne i den antikke lampe.

Der er indtil videre pakket 14 ting til den 4-årige i grønt silkepapir og garnrester: Viskelæder, blyanter, blyantspidsere, muffinforme, chokolade, 2 smølfer, figenstang, klistermærker, glansbilleder, spilledåse, Miss Piggy, hårspænder...

Jagten på smågaveideer fortsætter.

søndag den 27. november 2011

Jul på et sølvfad

Glædelig 1. advent.

Vi har fundet julepynten frem og lagt julekugler og flettede stjerner i forskellige farver og størrelser på et sølvfad. En håndfuld små engle står slalom gennem julepynten.

Det er ikke julens mest avancerede dekoration, men let at lave, ligesom det er nemt skifte indholdet ud i løbet af december.


torsdag den 24. november 2011

Bogstaver og samuraier

Sorø Kunstmuseum lå der er en bunke bogstaver - The title is a pile of letters udført af A kassen.


Kunsten må være at lægge dem på gulvet, for bogstaver har jo været trendy i boligindretningen i flere år nu.

Ikke særlig avantgarde.

Det var derimod Dorte Dahlin: Bueskytten fra 1981.


Et superflot nyindrettet kunstmuseum i Sorø!

onsdag den 23. november 2011

Pyntegrønt

Blomsterbutikkerne bugner af pyntegrønt. Der er rig mulighed for at finde materialerne til en nifty juledekoration, nu hvor 1. advent nærmer sig.

Blomsterhandlernes opstillinger er en rig inspirationskilde. Hyacinter og zink er en klassiker, der supplerer små oliventræer og nåletræer. Her Frk. Floras Have på Torvet i Sorø:


søndag den 23. oktober 2011

Ny bog om dansk arkitektur


Amerikaneren Michael Sheridan har skrevet bogen Mesterværker. Enfamilieshuse i dansk arkitekturs guldalder. Den får en fin anmeldelse af Pernille Stensgaard i Weekendavisen 14. oktober 2011.

"Guldalderen" i 1950erne var karakteriseret ved knaphed på ressourcer, hvilket skabte nogle Dogme-agtige rammer for kreativiteten.

Anmelderen skriver, at arkitekten fokuserede på, "hvordan han/hun sparede penge, hvor det overhovedet var muligt. I dag er det usædvanligt og nærmest omvendt, og boligreportager er én stor omgang pral, hvor det gælder om at knalde kostbare materialer og gadgets ind i husene. I 1950erne valgte de fleste arkitekter billige, ubehandlede materialer og dygtige, dyre håndværkere, og føj hvor ser det godt ud. De brugte farver som dekoration, genbrugte brosten, anvendte brædder i standardstørrelse hele vejen igennem eller satte huset på søjler for at slippe udenom at støbe dyrt fundament."

Hørt!

torsdag den 13. oktober 2011

Julepynt i massevis


Fra slutningen af november og et godt stykke ind i selve julemåneden holder Andelslandsbyen Nyvang i Holbæk sit årlige julemarked. Julestuerne åbner på Husmandsstedet, i kirken, brugsen og hovedbygningen. Her vil traditionen tro være læssevis af julepynt og husflid - det er nærmest umuligt ikke at få sat hak ved nogle af årets julegaver eller kalendergaver.

Datoerne for årets julemarked:  
Lørdag d. 26. og søndag d. 27. november
Onsdag d. 30. november og torsdag d. 1. december
Lørdag d. 3. og søndag d. 4. december

Julemarkedet og julestuerne åbner kl. 10 og lukker kl. 16 hver dag.

Kl. 11.30 og 13.30 servere Madam Blå en julebuffet, og kl. 15 serveres der kaffe og kage, så man kan få sig en velfortjent pause fra gaveræset.

Børn og barnlige sjæle vil sætte pris på Julemandens værksted, og der er også noget for de finkulturelle: Begge lørdage er der julekoncert i Sct. Stefans kirke, efterfulgt af Adventsgudstjeneste om søndagen.

Teaterrødderne opfører i weekenderne ”Peters jul” i Sandby forsamlingshus. Om eftermiddagen mødes man i Den røde Lade og danser om juletræet.

Deltagerpris kun 50 kr. for alle over 4 år.


tirsdag den 27. september 2011

Græskar uden snask

Nu nærmer Halloween sig med raske skridt. Hvis man ikke orker at udhule græskar igen i år, kan det stærkt anbefales at investere i et eller flere keramik-græskar.

Ingen kan se forskel i skumringen, og så kan de genbruges næste år.

Vi var heldige at finde et græskar til 2 kr. på et af forårets loppemarkeder, men man finder nemt Halloween-gadgets i amerikanske netbutikker.


onsdag den 14. september 2011

Bladene falder

Nu falder bladene af træer og buske, og vi må i stigende grad nyde haven indefra de varme stuer. Men hvorfor ikke tage naturen med ind?

Bomuldspude med bladtryk til 499 kr. fra Inch.dk
Stockholm lænestol med blade til 2.199 kr. fra IKEA.


Tapet med blade til 649 kr. rullen fra Tapeteksperten.dk


onsdag den 24. august 2011

Blomster og sko


Man kan også bruge en blomstertrappe som skoreol. Denne i buet jern er fra mbm-nordic-shop.dk og koster 750 kr.

Den måler 60 x 60 x 60 cm og kan stå både ude og inde. Fås også i en udgave, der passer til et hjørne.


Bænk og skoreol i ét


Både børn og voksne har glæde af at sidde ned, når de skal skos. En bænk med indbygget skoopbevaring sparer plads i entréen.

Ulempen er at der ikke er plads til lange støvler. Og at man mindst skal have to stk. for at have plads til alle familiens sko.

IKEAs Tjusig-model koster 519 kr. og er 108 cm bred. Fås også i sort.

onsdag den 17. august 2011

Stiger i garderoben

Hvis man har skabe, der går helt op til loftet, kan det være meget praktisk med en stige i nærheden. I garderoben kan stigen også bruges som en slags stumtjener. I badeværelset som håndklædeholder.

Denne enkle bambusstige er fra SelectedByJohnDick.dk, der også fører gedeskind, træskåle mv. Stigen fås også i en sort version.


Et trin mere

Nu fås IKEAs Bekväm taburet også som trappestige. Trappestige har tre trin og koster 179 kr. Den kan klappes sammen, når den ikke er i brug.

Trappestigen er fremstillet i massiv bøgetræ, der kan slibes og overfladebehandles efter behov.


onsdag den 20. juli 2011

Gaveidé til golfspilleren





En gruppe individuelt indrammede postkort med et bestemt tema kan også være en god hjemmelavet gaveidé. Her en samling postkort til golfspilleren.

Variationer over et tema



Det kan være en idé at vælge et bestemt tema for postkortudstillingen på væggen for at skabe en sammenhæng eller fortælle en historie. Her Eiffeltårnet i tre versioner: Vintage, Night og Barbapapa.

Postkort på toilettet

 Dreng tisser Glædelig juli i sneen.
 Rembrandt: Dame der tisser
Manneken Pis

Udstilling af postkort

Hvem gider sende postkort i dag? Vi foretrækker at sende vores egne feriebilleder med mobilen eller lægge dem på Facebook med hilsner til dem, derhjemme. Det er meget nemmere end bøvle med frimærker og posthuse i fremmede lande.

Men postkort er stadig cool. De er blevet samlerobjekter, som man kan bruge til dekoration, når man kommer hjem.

Med postkort i billedrammer kan man nemt, hurtigt og billigt dekorere væggen på en personlig måde. Udstil dine bedste feriepostkort, retropostkort, kunst-postkort, frække postkort eller sjove postkort i små enkle skifterammer.

tirsdag den 12. juli 2011

Giftig plakat

Allposters.com, verden største plakatbutik, har som navnet antyder et gigantisk udvalg af plakater i alle genrer, f.eks. filmplakater.

Arsenik og gamle kniplinger er på udsalg til 54 kr.!


Blomstrende væglampe

Her er en fin væglampe med glasskærm. Den er god som sengelampe, fordi retningen kan justeres.

Lampen hedder Bloom og fås i sort og hvid og som pendel.

Den fås for 349 kr.

Små rappe rammer

Nu fås IKEAs Nyttja rammer også til billeder på 10x15 cm. De koster 19 kr. for 2 stk.

De er gode, fordi det er supernemt at montere billedet i rammen - og skifte dem ud. De mange forskellige farver (rammerne fås også i sort og hvid), gør det nemt at matche rammen med rummet og f.eks. lave en lille collage af rammer med fotografier, japansk papir eller tapetrester.

Rammerne på 13x18 cm (postkortstørrelse) koster 22 kr. for 2 stk.

Plakater med tegneseriekunst

Har forgæves prøvet at finde et netbutik, der sælger plakater med Will Eisner-motiver (The Spirit) eller Jim Holdaway: Modesty Blaise. Men hos MyCreativeHome kan man designe sin egen plakat. Glæder mig til at tjekke det ud.

Det lyder umiddelbart som en rigtig god måde at få nogle store flotte billeder på væggen uden at skulle af med en formue.

Man kan også få sine familiebilleder forstørret og printet på lærred her!

torsdag den 23. juni 2011

Hylder i entréen

Det er rigtig smart at have et sted i entréen, hvor man kan opbevare de små ting; nøgler, mobil, kamera, visitkort osv.

En kommode er fin, men det gode ved hylder er, at man kan hænge dem i en højde, hvor små pilfingre ikke kan nå tingene.

Disse hylder er fra IKEA. Vi har savet et stykke af Ribba billedhylden på 115 cm, så de flugtede med radiatoren. Til 59 kr. stykket er det billigere end at lave sine egne hylder.

Det gode ved IKEAs billedhylder, at at listen gør det muligt at stille brochurer, visitkort, postkort osv., så de ikke falder ned. Og så er de så smalle, at de kan være i selv den mindste entré.

Knager i lange baner

Der findes mange former for knagerækker med og uden hylder. Alligevel kan det være svært at finde dén løsning, der er optimal til lige netop ens egen entré.

Vores entré ret stor, men et skab fylder trods det uforholdsmæssigt meget i rummet. Vi har derfor valgt åben opbevaring bestående af en lang knagerække i hele væggens længde (3 meter).

Knagerækkerne er fra Trævarerfabrikernes Udsalg til 10 kr. pr. knage (den kraftige model). De kommer i mange forskellige længder. Vi har malet dem dueblå med maling til træ og metal. Væggen nedenunder er malet i samme nuance med en vaskbar vægmaling.

Løsningen giver rigeligt plads til at hænge sæsonens overtøj, incl. gæsternes. Nedenunder er en bænk med kurve til huer, vanter, børnenes regntøj osv.

Åben opbevaring i entréen forudsætter, at man har skabsplads andetsteds til opbevaring af vintertøj om sommeren og vice versa.

Knagerække med hylde


En knagerække med hylde er en praktisk tilføjelse i entréen. På hylden kan man lægge nøgler, pung, mobil, post osv. Denne knagerække med hylde hedder UNU og er designet af Bønnelycke MDD. Fås bl.a. hos Indbo.com til 899 kr. - også i sort.

Den er kun 60 cm lang, så én er sjældent nok, med mindre den kun er til gæster. Det vil se flot ud at hænge 3-5 i forlængelse af hinanden: Én til hvert familiemedlem.

fredag den 17. juni 2011

Puder af brokade


Stof & Stil holder udsalg i øjeblikket. Der er masser af stoffer til spotpriser, bl.a. fine kinesisk inspirerede brokadestoffer til 30, 40 og 50 kr. meteren. Perfekte til puder, vægtæpper eller julepynt, når den tid kommer.

onsdag den 15. juni 2011

Nyt liv til gamle møbler


Flot skrot

Forfatter: Eva-Marie Wilken og Kim Wilken

Hvis man er loppe-fan, er denne bog must-read. Her er god inspiration til, hvordan man kan få en drøm af et møbel ud af selv det mest elendige loppefund. Den enes skidt er den andens skat, som man siger.

Det kræver dog mange timers kærlig restaurering at nå fra skrot til flot. Bogen har anvisninger på teknikker som mosaik, decoupage og bemaling af træmøbler. Til sidst findes bl.a. skabeloner til påføring af bogstaver mv. på diverse møbler.