Viser opslag med etiketten belysning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten belysning. Vis alle opslag

tirsdag den 12. juli 2011

Blomstrende væglampe

Her er en fin væglampe med glasskærm. Den er god som sengelampe, fordi retningen kan justeres.

Lampen hedder Bloom og fås i sort og hvid og som pendel.

Den fås for 349 kr.

mandag den 28. marts 2011

Et gammelt neonskilt


Et gammelt neonskilt har en aura af nostalgi, som gør det til et must have inden for boligindretning.

I Las Vegas har aficionados skabt et museum for byens gamle neonskilte; The Neon Boneyard.

Et neonskilt fra Las Vegas er det ypperligste, man kan få fingre i. Men mindre kan også gøre det.

Der er jo også grænser for, hvad man har plads til på væggen. Det er muligt for relativt få penge at skaffe et originalt neonskilt fra en café, en kiosk, en frisør eller lignende.

Det er som oftest umuligt at finde et gammelt neonskilt på det første og bedste loppemarked. På nettet er det meget nemmere. Der findes et væld af webbutikker, både her og i udlandet, som sælger cool stuff - herunder brugte skilte.

lørdag den 5. februar 2011

Stjerner i entreen


IKEAs Maskros lampe er genial i entreen. Stjernerne funkler og kaster flotte skygger på væggen og trappen om aftenen.

Lampen fås i både en stor på 80 cm og en mindre udgave på 55 cm i diameter. Normalt ville jeg altid gå efter den største (!) men her var der ikke plads. Den passer perfekt over trappeopgangen og er hængt så lavt, at voksne kigger lige ind i den.

Tænk at man kan få så skønt lampedesign for sølle 399 kr. bare ved selv at samle den.

Og det var faktisk ingen kunst. Først hænger man(d) den op, så klikker man (undertegnede) stativet på, og til sidst alle stjernerne. Det tog en times tid og mindede lidt om at pynte juletræ.

Lampen kan ikke trække mere end 40 watt, så i en stor, mørk entré, skal der suppleres med anden belysning.

onsdag den 15. december 2010

15. december





Apropos chartreuse. I dag fandt vi til pakkekalenderen denne lampeskærm af rispapir nedsat til 6 dollars hos oogalights.com. Den måler 10 tommer i diameter.