Den engelske landstil kan virke overlæsset, og alle disse lag på lag af tekstiler gør det da også meget vanskeligt at holde rent. Men der er meget charme ved denne engelske boligstil.
Boligstilen blev brugt i engelske landejendomme. Adelens sommerhuse skulle indrettes med fokus på afslapning og med inspiration i det grønne uden for. Derfor er tekstiler med blomstermotiver og friske blomster i vaser et must i den engelske landstil.
Elementer i den engelske landstil:
- Lænestole med armlæn og puf (billedet er fra et antikvariat)
- Kamin eller pejs
- Bølgende gardiner
- Stormønstrede tekstiler, helst blomster eller kineserier
- Frynser
- Puder og små tæpper
- Rosa og blå farver
- Bøger og spil til udstilling
- Oliemalerier med landlige motiver
- Broderier
- Friske blomster i vaser og skåle
- Porcelæn (Staffordshire)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar