torsdag den 30. september 2010

Farver med farver på

Indret med farver


Sådan kombinerer du farverne i din bolig


Af Joanna Copestick & Meryl Lloyd


Denne indretningsbog guider læseren igennem basal farveteori. Herefter gennemgås mere end 25 forskellige fantastiske farveskalaer, som man kan anvende i sin bolig.

Inden man maler en væg eller et møbel anbefales det at afsætte farveprøver for at teste den valgte farve i forskelligt lys, både fra naturlige og kunstige lyskilder. Lilla nuancer ændrer sig for eksempel meget i solskin.

Bogens farveskalaer er meget inspirerende. Det er ikke bare hvidt med hvidt på, men ”Hør, papir & snor”. I de farvemættede billeder af lækre interiører kan man også finde inspiration til sammensætning af møbler: En behagelig sandfarvet chaiselong ved et stort sydvendt vindue med enkle hvide foldegardiner. Hertil en fint udskåret polstret stol i empire-stil. Drys med en knitrende avis, et glas mælk og en blød flødefarvet badekåbe.

Et andet billede fra ”Hør, papir & snor” viser det blødt kurvede Höganäs keramikstel med en fed, mat glasering placeret på svævende, tykke hvide LACK-hylder fra Ikea. Det er en knaldhård kombination.

Bogens øvrige farveskalaer har følgende inciterende overskrifter: Chokolade, rav & sølv, Is, sorbet & sand, Himmel, hav & drivtømmer samt Rødvin & roser.

onsdag den 29. september 2010

Pynt bordet med små gaver til gæsterne

Lav små æsker med en lille gave i til hver gæst. Æsken kan samtidig fungere som bordkort, hvis man skriver navn på.

Gaverne kan f.eks. være:

Et stykke chokolade
En æske myntepastiller
En karamel eller et bolche
En lille broche eller badge
Et hårspænde eller hårelastik
Et stykke indpakket sæbe eller lys
En æske med perler
En fin perle på en snor – eller en charm
Et klistermærke eller glansbillede
En lille nisse eller engel til julebordet
Et stykke julepynt til juletræet

tirsdag den 28. september 2010

Pynt til fest



Fest og farver


Kreative ideer med papir, pynt og perler

Af Gitte Schou Hansen

Denne hobbybog giver masser af ideer til, hvordan man selv kan lave bordpynt og invitationer til fester.

Mange synes det er sjovt at bruge tid – og det tager lang tid – på håndlavede kort, pynt, blomsterdekorationer og sangskjulere til familiefesten.

Det er også blevet populært at pakke gaven ind på en usædvanlig flot facon – giftwrapping kaldes dette overskudsfænomen.

Fest og farver omfatter skabeloner og vejledninger til hvordan man kan kreere alle disse ting, så de følger et bestemt tema, f.eks. baby, roser, sommerfugle, sol og sommer og romantisk bryllup.

mandag den 27. september 2010

Tag stolen med ind

Det er tid at stille havemøblerne ind. Mange moderne havemøbler kan bruges både ude og inde. IKEA har bl.a. billige og nydelige stole i fine pastelfarver, som fungerer lige godt både inde og ude.

Urban stolen til 245 kr. har hul i sædet, som leder regnvand bort. Men den kan snildt bruges om spisebordet indendørs. Stolen fås i lyseblå og hvid.

Marius taburetten til 29 kr. kan også bruges som sidebord eller ekstra siddeplads. Den fås i lyseblå, lyserød, sort og hvid.

Begge stole kan stables, så man sparer plads.

søndag den 26. september 2010

Opbevaringsbokse til børn og voksne

Vessla opbevaringsbokse med hjul og låg til 60 kr. fra IKEA skal hermed anbefales. De fås i flere farver: blå, lyserød, hvid og gul.

De praktiske opbevaringsbokse er nemme at flytte rundt på for både børn og vokse, da de både kan løftes og trilles. Det gør det nemt for selv meget små børn at rydde legetøj op.

Boksene kan også stables, og låget gør tilmed, at man kan bruge dem til langtidsopbevaring, da indholdet ikke så nemt samler støv.

Selv de farvede udgaver er let gennemsigtige, så man kan ane indholdet, men man kan selvfølgelig også vælge at skrive direkte på kassen.


Længde: 39 cm
Bredde: 39 cm
Højde: 28 cm

lørdag den 25. september 2010

Taburet til små

Jeg er træt i mine ben, jeg vil sidde på en.... Mammut taburet til 39 kr. fra IKEA.

Taburetten fås i skrig gul, skrig grøn og beroligende hvid. Mor og barn har nok forskellige præferencer, hvad angår farven. 

Den lille taburet er nem for barnet at bære rundt på og flytte. De fire ben gør, at hvis de små stiller sig op på den, så går det nok endda. Taburetten er også nem at samle og tørre af. 


Fra IKEA til børneværelset

Duktig kaffe-/tesæt til børn til 59 kr. for 10 dele. Det fineste og samtidig meget solide sæt, når børnene skal lege theselskab.

Stellet kan også bruges af voksne. Kopperne fungerer udmærket til espressoen, og de små krus er meget anvendelige som shots glas.