Viser opslag med etiketten havemøbler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten havemøbler. Vis alle opslag

mandag den 27. september 2010

Tag stolen med ind

Det er tid at stille havemøblerne ind. Mange moderne havemøbler kan bruges både ude og inde. IKEA har bl.a. billige og nydelige stole i fine pastelfarver, som fungerer lige godt både inde og ude.

Urban stolen til 245 kr. har hul i sædet, som leder regnvand bort. Men den kan snildt bruges om spisebordet indendørs. Stolen fås i lyseblå og hvid.

Marius taburetten til 29 kr. kan også bruges som sidebord eller ekstra siddeplads. Den fås i lyseblå, lyserød, sort og hvid.

Begge stole kan stables, så man sparer plads.

søndag den 1. august 2010

Stole til spisestuen og terrassen


Det er blevet in at bruge de samme møbler inde som ude. Man kan få mange lette spisestuestole, som fint kan stå uden for om sommeren. Så kan de nemt flyttes indendørs, hvis vejret ikke tillader at man spiser ude.

Verner Panton tegnede en af sine berømte stole til en restaurant i Tivoli i 1955. Efter at have været ude af produktion i en årrække, blev Tivolistolen relanceret i 2003, hvor den modtog Bo Bedres klassikerpris.

Tivolistolen er fremstillet med et stel i rustfrit slebet stål. Sædet er håndflettet med snore i polyurethan, der er forstærket med en nylonkerne. Tivolistolen kan købes i 12 kække farver hos bl.a. Montana.