torsdag den 9. februar 2012

Boligmode inspirerer smykker


Tidens tendenser slå igennem alle steder – modetøj inspirerer boligindretning, og møbler inspirerer smykkedesignere. Bogstaver og lignende grafiske udtryk har længe været på mode i boligen. Man har ”altid” kunne købe bogstaver til at skrive barnets navn på børneværelset, men det nye er at hænge et stort bogstav umotiveret på stuevæggen – ren zen.

&-tegn fra Wiingaard

Bogstav-tendensen ses også i smykkemoden, bl.a. hos Aagaard, der har designet armbånd med &-tegn. Man kan også smykke sig med nøgler og knapper fra Memooir-kollektionen, der består af enkle flade tekstilarmbånd, hvor man kan påsætte forskellige led af rhodineret sølv og forgyldt sølv med eller uden zirkoner.

&-tegn fra Aagaard

Aagaard smykker designes af en perlerække af danske designere, der hver har sin unikke stil. De henter inspiration alle mulige mærkværdige steder; boligmagasiner, billeder, tekstiler, modetøj, brugskunst, nærmiljøet og naturen. Materialerne er lige så varierede som inspirationskilderne. Aagaard smykker laves af læder, gummi, sten, stål og perler foruden naturligvis guld og sølv med forskellige overfladebehandlinger og ædelstene i alle prisklasser, fra krystaller til diamanter. Aagaard smykker så første gang dagens lys i 1946 og er i dag blandt de mest udbredte smykkedesigns i Skandinavien.

søndag den 5. februar 2012

Vinterferie med sysler


Det er ikke fordi, det vælter ned med sne. Men man skal ikke opholde sig mange sekunder udendørs, før man bliver bevidst om, at kyndelmisse har slået sin knude, overmåde hvas og hård. Og så et det ved at være tid til vinterferie. Børnenes vinterferie ligger i uge 7 eller 8, og mangler man noget at tage sig til i sin vinterferie, er der hjælp at hente i Andelslandsbyen Nyvang.

De mange engagerede frivillige i andelslandsbyen står i hele perioden med vinterferie klar til at fortælle om gamle dage og vise prøver på deres sysler. Se vinterlivet udfolde sig i smedien, skovhuset og kirken og besøg Trønninge Brugs, der bl.a sælger rustne søm og lakridspiber. Hjælp landbetjenten med at træne politihunde og hop ombord på hestevognen, der kører rundt i den sneklædte andelslandsby. Husk at tage godt med varmt tøj på!

Man kan selv få lov at sysle løs i Hovedbygningen, Skoletjenesten og Sandby Forsamlingshus. Børnene kan bl.a. beskæftige sig med træ, læder, papir og uld under kyndig vejledning fra erfarne folk. Der er mulighed for at komme hjem fra sin vinterferie med hjemmelavede tinsoldater, ulddukker, engle, pomponer og meget mere fra det levende museum nær Holbæk.





onsdag den 1. februar 2012

Nordiske kopper

En kop er ikke bare en kop. Kun fantasien og fælleskontoen sætter grænsen. Mor har længe sparet op til kopperne med de finske mumitrolde, der naturligvis markedsføres af ligeledes finske Iittala. De kan fås for 100 kr. stykket på udsalg.



Men nu har Rörstrand taget kampen op og sendt kopper med Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg i handelen. De har nyhedens interesse, og er derfor ikke på tilbud endnu. Astrid Lindgren eller Tove Jansson?