Gummigulve stiller store krav til et glat undergulv, da ujævnheder tydeligt ses i det bløde materiale. Den fugefri overflade beskytter undergulvet mod spild af væske. Men man skal ikke lægge gummigulve i badeværelser eller andre vådrum, da banerne ikke kan svejses til en helt vandtæt belægning.
I rum med megen færdsel som f.eks. entre eller køkken er gummigulve meget velegnede. Især i hjem med mindre børn. Man kan få gummigulve ekstra skridsikre, hvis man vælger gummifliser med en nopret overflade (se billede fra Tæpperingen).
Udover at være praktiske og nemme at rengøre, ser noprede gummigulve meget rustikke og moderne ud. Man skal dog være opmærksom på, at man indretter rummet, så det ikke kommer til at ligne en børneinstitution eller en banegård.
Prisen for at få lagt gummigulve ligger i 400 kr. pr. kvm.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar