Viser opslag med etiketten bolig-trend. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bolig-trend. Vis alle opslag

mandag den 9. august 2010

Trendy huse


Den kommende generation af huskøbere gider ikke bo i ensartede typehuse i anonyme socialdemokratiske boligkvarterer. De vil have originale huse med autencitet og historie.

Eftertragtede boliger i 2010’erne:
  • Herskabslejligheden med stuk og plankegulve – billede fra Stuk Fyn
  • Funkisvillaen fra 1930erne med lige linjer
  • Patriciervillaen med små sprosse-vinduer og karnapper
  • Landejendommen med bindingsværk og stråtag
  • Murermestervillaen med røde mursten og tegltag
  • Den arkitekttegnede post-1970 villa med store rum og store vinduer

søndag den 8. august 2010

Boligmarkedet 2010


Parcelhuset er danskernes foretrukne boligform: Over halvdelen af os bor i parcelhus. Den massive udbredelse til trods har boligformen været ugleset bland trendsættere, forskere, arkitekter mv. 'Småborgerlig' og 'ligusterfascisme' hører til blandt de mange nedsættede prædikater, diverse smagsdommere har sat på den populære boligtype.

Institut for Fremtidsforskning har forudsagt, at der fra 2010 vil blive et overskud af parcelhuse. 68-generationen, der købte familiehuse i 1970’erne, blive gamle og vil flytte i lejlighed, evt. med sommerhus på sidelinjen. Men den generation, der nu skal ud og købe huse består af langt færre mennesker. De får derfor mere at vælge imellem til en god pris.

torsdag den 24. juni 2010

Kom indenfor hos 11 danske boligdesignere


Designernes boliger

Indenfor hos 11 danske designere

Forfatter: Gitte Stærbo

Denne boligbog kigger ind hos et (repræsentativt?) udsnit af nutidens danske designere. Som forfatteren skriver i forordet, har netop denne gruppe ”fingeren på pulsen”. De er first movers med de tendenser, der strømmer ind over os via teknologiske fremskridt, materielle og sociale forhold, kunst og mode. Deres arbejde med og talent for at optimere vores omgivelser og redskaber må nødvendigvis blive afspejlet i deres egne boliger.

Fleksibel og rummelig indretning kendetegner alle bogens boliger. De fleste af designernes boliger har gennemgået markante renoveringer.

Designernes specialer spiller naturligvis også en hovedrolle i de forskellige hjem. F.eks. har Marianne Brandi, interiørdesigner hos Day Home, fyldt sit hjem med tekstiler.

Der er mange fællestræk ved designernes boliger, da de er med på moden. Én detalje, der går igen i (suspekt?) mange af interiørerne er den minimalistiske sorte kubusstage til stearinlys (vist på 15 billeder). Designer Lausts Nørgård har hele 2 stk på sofabordet i sin husbåd.

Der er meget inspiration at hente i bogen, både til større ombygninger og til detaljer i interiøret.