torsdag den 18. marts 2010

Solgt: Oldefars skrivebord af egetræ


Dette flotte gamle skrivebord af egetræ har været oldefars, hvilket gør det mindst 100 år gammelt. Vi har desværre ikke plads til det mere, så giv et bud ved at svare på denne postering. Skrivebordet kan besigtiges og afhentes i Sorø.

Skrivebordets størrelse: 135 cm (bredde) x 80 cm (højde) x 72 cm (dybde).

Det gamle skrivebord er i tre dele og har fine udskæringer på skuffer og skabsdøre. Det vil være perfekt i herreværelset, til dem der har lov til at have sådan et, eller hvis man har indrettet hjemmearbejdsplads i den pæne stue.

Oldefars skrivebord af egetræ kan også bruges som skænk. Der er senere indsat finér-hylder i skabene, men de kan tages ud, så de kan bruges som barskab, opbevaring af spil m.m.

Bagbeklædningen er finér, så skrivebordet skal stå op ad væggen, ryggen af en reol el. lign. Bordpladen har fået en lille sprække, som kan lappes med plastisk træ. Fyldningen i det gamle skrivebords ene skabsdør er gået løs, men kan limes. Der er nogle blækpletter på hylder og i skuffer, men derudover er skrivebordet i fin stand (nøgle findes dog ikke mere). Flere billeder kan mailes.

1 kommentar: