Mange boligmagasiner og indretningskonsulenter anbefaler, at man dækker sin omhyggeligt redte seng med et sengetæppe, når man er stået op.
Det kan da også se flot ud. Rent funktionelt er det dog bedst at undgå sengetæppet. Et sengetæppe forhindrer nemlig madrassen i at komme af med den fugt, som er ophobet i nattens løb.
Hygiejnisk set bør man faktisk slet ikke rede sengen, men blot ryste dynen (helst udenfor) og lægge den sammen i fodenden.
Så er sengen også klar til, at man kan hoppe i den om aftenen, uden at man skal bøvle med et stort sengetæppe først. Hvorfor gøre tingene mere besværlige for sig selv?
I et gæsteværelse, hvor man ikke pakker sengetøjet væk efter besøg, kan det dog give god mening med et sengetæppe. Billedet viser et sengetæppe fra IKEA (Indira til 69 kr.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar