søndag den 14. november 2010

Billig luksus i boligen med tekstiler

  • Tapetser en væg med vintage-tapet
  • Køb duge, lagner viskestykker og servietter af hør i genbrugsforretninger
  • Eller nye lagner af egyptisk bomuld
  • Brug en sari som sengehimmel over en seng af smedejern
  • Kant et par trivielle ensfarvede bomuldsgardiner med pompom-bånd i samme farve
  • Sy et løst betræk til den slidte og plettede sofa
  • Brug store gulvpuder i stedet for lænestole
Denne lækre madras kan efter sigende købes hos Rice - set på babybusiness.dk

lørdag den 13. november 2010

Billig luksus i boligen

  • Genbrug tre flotte grønne champagneflasker som vaser med en enkelt langstilket rose i hver.
  • Omdan en glat dør til et spisebord med ben fra byggemarkedet.
  • Find utraditionelle møbler i god kvalitet i genbrugsforretninger og på loppemarkeder. 
  • Mal den kedelige entré i en flot mættet farve, f.eks. hindbærrød eller akvamarin.
  • Giv et slidt og kedeligt møbel en ny, spændende karakter med maling og tapet. 
  • Service skal ikke nødvendigvis matche – man kan samle sig til flotte champagneglas eller tallerkner, som kun blive flottere af, at de er forskellige. 
  • Lys rummet op med lyskæder, papirlanterner, stormlanterner med fyrfadslys eller skrivebordslamper. 
Fed lyskæde med Barbapapa fra MinEgenVerden.dk

fredag den 12. november 2010

Lyskæde med Barbapapa

Denne lyskæde er bare så fin. Kæden har 15 Barbapapa-figurer på 3,5 cm højde. Funky!

Kæden koster knap 300 kr. her.

torsdag den 11. november 2010

Lækkert strygebræt

Hvis strygebrættet alligevel altid står fremme, så gør en dyd ud af det, ved at betrække det med stof, som matcher den øvrige indretning.

Denne blogger har lavet dette kvidrende nye betræk til sit strygebræt af r.. (rørende) billigt stof fra IKEA.



onsdag den 10. november 2010

Opbevaring af tekstiler og papir

Akvamarin samling af vintagetapeter herfra


Hvis du interesserer dig for boligindretning, er du nok også typen, der samler på papir, tapet eller tekstiler...

Vis de flotte samlinger frem. Stil tapetrullerne og gavepapiret i en rustik beholder på gulvet. Sorter evt. rullerne efter farve.

Læg tekstilerne sammen i matchende bunker bag glasdøre. Alle hjemmets gardiner, duge, sengetøj og stofrester kan godt ligge i samme skab, hvis det er stort nok.

tirsdag den 9. november 2010

Pink kost og fejeblad

Det er efterhånden muligt at finde rengøringsartikler i flere forskellige farver end kedelig hvid og den slags.

Denne kost og fejeblad er fra Netto, som også har opvaskebaljer, -børster og gummihandsker i sjove farver.

Kost og fejeblad er et must, når der er småbørn i køkkenet. Det er optimalt, hvis der er lange skafter på, så man ikke skal bukke sig, når man fejer op efter dem 3-5 gange om dagen.

Opbevaring af rengøring

Hvis man lader dagligdagens rengøringsartikler og -instrumenter stå fremme, er det nemmere at tage sig sammen til at svinge kosten.

Kost og fejeblad, gulvskrubbe og -spand – det er muligt at få dem i et design, så de bliver en dekoration i sig selv. Hvis man kan lide at blive mindet om, at man skal gøre rent...


Dette fine sæt med kost og fejeblad er praktisk og dekorativt på samme tid. Romantisk musselmalet motiv på fejebladet. Kun 60 kr. via byneel.dk. Ja, der er naturligvis tale om dukkehus-interiør... desværre.