torsdag den 26. januar 2012

Fantastisk filmplakat

Nu er det slut med julehyggen. Det skal fejres i biografen, hvor Roman Polanskis nye film Carnage snart får premiere. Se filmen inden det næste forældremøde!

Carnage er en sort, sort komedie om to forældrepar, der mødes for at komme overens omkring deres små sønner, der har haft en voldelig konfrontation. Det starter som en mindelig diskussion mellem de på overfladen civiliserede mennesker, men da mødet trækker ud, og årgangswhiskyen skræller hæmningerne af, ender det i verbal vold. Bag den politiske korrekthed lurer uhyret.

De to par spilles af Jodie Foster og John C. Reilly, Kate Winslet og Christoph Waltz, og filmen har fået meget fine anmeldelser. Her vil vi gerne slå et slag for den mildt sagt udtryksfulde filmplakat. Fantastiske farver - hæng den op i nærheden af barskabet!


søndag den 1. januar 2012

Nyt år, ny madkasse

Denne madkasse har de helt sikkert ikke en magen til nede i børnehaven.

Her på bloggen har vi fundet en webshop, der specialiserer sig i Betty Boop, og vi faldt for en flirtende sort madkasse, der også kan bruges til småkager og den slags.

Man kan også få julepynt i dette Betty-mekka - det er ikke for tidligt at forberede sig til julen 2012.

Godt nytår!


torsdag den 29. december 2011

Udsalg med pip

Stof & Stil har startet januarudsalget, og der er masser af stoffer fra 25 kr. meteren. Her er et udvalg af fugle til puder, gardiner, opslagstavler, børnetøj osv.

Fleece med pingviner:

Sandfarvet bomuld med måger:

Økologisk bomuld med retro-ugler:



lørdag den 24. december 2011

Glædelig jul


Ornamentet med Betty Boop (9 cm) kan erhverves for 12 britiske pund her, hvor Betty-fans også kan få hende med nissehue, englevinger eller i julesok.

fredag den 23. december 2011

Juletræet med sin pynt


Juletræet - en normannsgran er hjemtaget, indtaget og pyntet - vi har holdt os indenfor nuancerne rød, blå, guld, sølv og hvid.


Den ene hvide due, en gammel sag, klippet i pap. 


Fedt hjerte i stof i gammel stil fra Nationalmuseets butik.


En treenighed med fugl, frø og piberygende nisse - det er vel tilladt.


Her er den fine frø en face.


Den anden hvide due. Næste år skal de formere sig.


En gyngehest af træ - et loppefund i gammel stil.


En gårdnisse af stof fra Nationalmuseets butik.

fredag den 2. december 2011

Første advent


Adventskransen er den nemme type fra Madam Stoltz - en lysestage med fire pladser til lys og kroge til bånd.

På selve kransen kan man sætte alt muligt pynt fra smagfulde olivengrene til farverige glaskugler.

Den hænger midt i stuen - over sofaen, så man ikke går ind i den. Skal man nøjes med at tænde ét lys frem til anden søndag i advent, eller kan man tænde alle fire lys med det samme?


torsdag den 1. december 2011

Pakkekalender i lysekronen


I år er det lysekronen, som får æren af at være pakkekalender-træ.

Hver dag frem til den 24. december hænges en pakke blandt krystallerne i den antikke lampe.

Der er indtil videre pakket 14 ting til den 4-årige i grønt silkepapir og garnrester: Viskelæder, blyanter, blyantspidsere, muffinforme, chokolade, 2 smølfer, figenstang, klistermærker, glansbilleder, spilledåse, Miss Piggy, hårspænder...

Jagten på smågaveideer fortsætter.