Viser opslag med etiketten stregkoder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten stregkoder. Vis alle opslag

tirsdag den 31. august 2010

Stregkoder på bordet

Dubuy.dk sælger disse specielle glasborde med stregkoder. Det er ihvertfald et bord, der vil blive lagt mærke til.

Bord med stregkoder er oplagt på teenageværelset, men humoristiske indslag er trendy overalt i hjemmet. Det ville også være flot som sofabord i dagligstuen. Glasbordets mål er 125x65x43 cm. Stregkoder som udsmykning skal bruges i små doser. Hvis man plastrer hele rummet til med stregkoder, bliver det for overvældende. Men som et enkelt indslag, er stregkoder meget flotte grafiske blikfang i boligen.

Stregkoder som dekoration er en del af en futuristisk boligtrend, der også omfatter robotter. Man kan få robotter på tekstiler, puder, wallstickers og meget mere. I modsætning til stregkoder, som er hvad de giver sig ud for, er robotterne meget old school og naivistiske. Nærmest som en science fiction-tegneserie fra 60erne eller 70erne.


Disse borde med stregkoder er anden sortering, som sælges for 1440 kr. pr. stk. Trykket af stregkoden er løbet lidt ud eller også er lakeringen ikke helt perfekt, noget som man kun lægger mærke til, hvis man ved det.


mandag den 30. august 2010

Stregkoder på puden

Man kan få mange interessante puder nu om dage, bl.a. med stregkoder på. Denne er fra Ferm-living.com, der også har wallstickers med stregkoder.


Der findes en lang række forskellige stregkoder. Puden ovenfor viser én af de klassiske stregkoder. Stregkoder var oprindeligt en række streger der indikerede numre og blev brugt i supermarkeder. Fordelen ved at bruge stregkoder i detailhandlen har været, at de kan trykkes på eksisterende medier og således er næsten gratis at benytte.

Hver gang man tager varer ud fra lageret, scannes deres stregkoder, og informationssystemet opdateres. Teknologien med stregkoder er derved en enorm lettelse af de informationsstrømme, der følger varestrømmene i ethvert logistik-system. Stregkoder aflæses typisk af optiske skannere også kaldet stregkodelæsere.

Når disse puder med stregkoder langes over disken hos Ferm Living, er det det næppe selve puden, der scannes, men de stregkoder, der sidder på prisskiltene!

søndag den 29. august 2010

Stregkoder på væggen

Stregkoder er blevet moderne i boligindretningen. Man kan få puder og plaider med stregkoder, eller du kan sætte stregkoder på væggen som wallstickers. Man kan sågar få et bord med stregkoder på bordpladen.

Ferm-living.com er én af de trendsættende interiørleverandører, der har stregkoder på tapetet (!) (se billedet).

Stregkoder (engelsk: barcodes) er en visuel repræsentation af information på en overflade med henblik på maskinaflæsning. Når stregkoder scannes kan informationen indsættes i en database på computeren. Hermed kan stregkoder bruges til effektiv lagerstyring, opdeling i varegrupper, prismærkning, og alle mulige andre tænkelige koder og kategorier.

Stregkoder består rent grafisk af sort/hvide streger i forskellige bredder. Når de bliver blæst op i stort format, er stregkoder et flot æstetisk udtryk. Særligt i en tid hvor sort og enkle linjer er moderne i interiøret.