Viser opslag med etiketten mahogni. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mahogni. Vis alle opslag

mandag den 17. maj 2010

Mahogni


Fagudtryk om boligindretning. Fra akvarieramme til vitrine - boligindretning er et fag med mange fagudtryk.

Mahogni er en rødbrun og hård træsort, der bliver mørkere med tiden. Mahogni blev importeret fra De vestindiske Øer i 1700-tallet og blev især brugt til spisestuemøbler. Mahogni er meget brugt i den boligstil, man kalder engelsk 1700-tal.

Udtrykket mahogni bruges i dag om mange forskellige typer af mørktfarvet træ. Oprindeligt drejede det sig kun om træ fra arter af slægten Mahogni. Dette træ har været så efterspurgt, at alle arterne er fredede.

Dette antikke lampebord af mahogni er fra Tingfinderdesign.

mandag den 19. april 2010

Boligstil: Engelsk 1700-tal

Chippendale, mahogni, gråtoner, lysekroner, damask og orientalske tæpper

Den engelske boligstil fra det 18. århundrede er en forfinet stilart med udgangspunkt i Queen Annes boligsmag og Thomas Chippendales møbler.

Møblerne er lavet af mørkt træ, helst mahogni, med fine udskæringer og detaljer. Tekstilerne består af silke og damask, men farverne er bløde, gerne gråtonede.

Elementer fra den engelske 1700-tals boligstil:
  • Antikviteter
  • Tapeter med orientalske motiver
  • Store bakkeborde
  • Lamper af krystal, porcelæn eller messing
  • Ornamenterede spejle
  • Orientalske tæpper (se billedet fra Persian Rug Import)
  • Stearinlys med glaslanterner
  • Kister og chatoller
  • Fine nipsgenstande af sølv og tin