Viser opslag med etiketten døre. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten døre. Vis alle opslag

fredag den 11. maj 2012

Mere masking tape


Foto- og postkort-projektet på væggen holdt ikke - de blæste ned, når terrassedøren var åben.

På dørkarmen sidder de imidlertid godt fast - det er en fin lille æresport.

torsdag den 22. juli 2010

Guld som dørstopper


Dørstoppere er heller ikke længere et spørgsmål om en kedelig krog eller kile af uæstetisk plastic. Der findes en mangfoldighed af kreative dørstoppere i nettets mange forskellige butikker.

Her en guldbarre som dørstopper set hos Moodsshop til 399 kr. Den er lavet af aluminium og jern belagt med bladguld.

onsdag den 24. marts 2010

Sælges: Døre med flot glasfyldning



Dette dørparti (2 døre med fyldning af dekorationsglas) har været brugt som vindfang i entreen, men det har vi ikke brug for længere, da vi har fået isoleret hoveddøren.

Vi kan desværre ikke genbruge det dekorative glas som døre eller ruder andre steder i huset, da de er for brede. Der er kun installeret håndtag og lås på den ene dør (nøgle findes). Det ornamenterede glas er dog så flot, at det er synd at smide døren ud.

Så giv et bud ved at svare på denne postering. Jeg sælger billigt, hvis du selv sørger for transporten. Glasdørene kan ses/afhentes i Sorø. Flere billeder kan mailes.

Størrelse på dørparti med mønstret glas:
Højde: 204 cm
Dybde: 3,5 cm
Bredde på døren med håndtag: 85 cm
Bredde på døren uden håndtag: 84 cm
Samlet bredde incl. midterkarm: 173 cm

søndag den 21. februar 2010

Sjove døre til boligen

Genbyg er leveringsdygtig i mange forskellige døre til udendørs og indendørs. Det er muligt at finde døre, der matcher byggestilen i det hus, som skal renoveres.

Men det er også muligt - under Specielle døre - at finde noget helt unikt til ens hjem. Hvad med en gammel prøverumsdør til garderoben, en svingdør i saloon-stil til køkkenet eller en arrestdør til teenageværelset (!).

Eller, hvis man har meget plads, en karruseldør fra entreen til stuen? Ungerne vil elske det. Denne flotte gamle karruseldør fra Københavns Belysningsvæsen består af fire massive egetræsdøre med håndtag (35.000 kr.)