torsdag den 26. januar 2012

Fantastisk filmplakat

Nu er det slut med julehyggen. Det skal fejres i biografen, hvor Roman Polanskis nye film Carnage snart får premiere. Se filmen inden det næste forældremøde!

Carnage er en sort, sort komedie om to forældrepar, der mødes for at komme overens omkring deres små sønner, der har haft en voldelig konfrontation. Det starter som en mindelig diskussion mellem de på overfladen civiliserede mennesker, men da mødet trækker ud, og årgangswhiskyen skræller hæmningerne af, ender det i verbal vold. Bag den politiske korrekthed lurer uhyret.

De to par spilles af Jodie Foster og John C. Reilly, Kate Winslet og Christoph Waltz, og filmen har fået meget fine anmeldelser. Her vil vi gerne slå et slag for den mildt sagt udtryksfulde filmplakat. Fantastiske farver - hæng den op i nærheden af barskabet!


søndag den 1. januar 2012

Nyt år, ny madkasse

Denne madkasse har de helt sikkert ikke en magen til nede i børnehaven.

Her på bloggen har vi fundet en webshop, der specialiserer sig i Betty Boop, og vi faldt for en flirtende sort madkasse, der også kan bruges til småkager og den slags.

Man kan også få julepynt i dette Betty-mekka - det er ikke for tidligt at forberede sig til julen 2012.

Godt nytår!