torsdag den 5. marts 2015

3 skønne borde...


...i 3 skønne farver.

Jeg holder meget af mintgrøn for tiden, især sammen med lyserød. Kombinationen mintgrøn og metal i disse borde fra Studio-Nomad er lækker. Designer David Tarcali har simpelthen foldet 3 mm tykke ark af pulverlakeret stål.

Serien hedder 3LEGS og består af sofa- og sideborde inspireret af geometriske figurer.








fredag den 27. februar 2015

Flere planter

Et af mine nytårsforsætter har været at få flere planter ind i huset. Det er nemt nok at stille planter i vinduerne (når bare man husker at vande dem), men hvis man virkelig skal have værdi af planterne, skal de ind i rummet og stå.

Det kræver skyggetålende planter, og med småbørn i hjemmet må de heller ikke være giftige.

Indtil nu har vi mest gjort os i væddeløbere og fredsliljer. Væddeløberne klarer sig fint i vindueskarmene, mens fredsliljerne godt kan stå lidt længere væk fra lyset. Men de skal have lys.

Hvordan indretter man et rum, så man føler sig pakket ind i planter? Det må være årets udfordring.

Ian Schrager har indrettet mange hoteller i USA, her et i New York.

onsdag den 11. februar 2015

Indtryk fra Glyptoteket

Vi var en tur på Glyptoteket, der ligger ved Københavns Hovedbanegård. Der er gratis entré om søndagen.

Cafeen er der ikke meget ved, selvom man har en god udsigt. Men bygningen og den faste udstilling er altid et besøg værd.

Jeg fik taget et par billeder primært fra den romerske afdeling.

Jeg spår, at buster i hjemmet bliver det nye sort, nu hvor man kan 3D-printe alting.





mandag den 2. februar 2015

Dyrehaven i Sofaen


Fotoprint på tekstiler er stadig toptrendy, og der bliver flere og flere valgmuligheder. Jeg holder meget af Malika & Rosas varianter, men de billigere stof-pushere kan også være med. 

Jeg tror det var Stof2000, der havde tilbud på pudestykker inspireret af Dyrehaven i Klampenborg. Det er Eremitageslottet til venstre. 

Nu mangler vi bare ulven!


mandag den 19. januar 2015

Carl Larsson

Vi var på Ordrupgård for at se Carl Larsson-udstillingen, og det var turen værd. Udover de skønne svenske billeder, var der en kæmpeinstallation, som børnene kunne lege i. Malerierne er forstørret op, så man går rundt i familien Larssons stuer, man kan klæde sig ud og lege med den tids legesager.

Da vi kom hjem, bestilte vi fluks en plakat fra Allposters.com, der passer til IKEA-rammen og "forlænger" spisebordet. 

Du kan se udstillingen frem til 8. februar. 


fredag den 19. december 2014

Jødekager

Jødekagerne er færdigbagt og fylder den gamle engelske kagedåse. Dejen er rullet ud og udstukket i figurer, som er penslet med æg og drysset med kanelsukker.

Glædelig jul!


mandag den 15. december 2014

Nisser og bjørne

Isbjørnene fra Sleich er simpelthen så fine, så børnene synes de skulle med i årets nisselandskab i vindueskarmen.

Her står de sammen med engle, der løber på ski, grå nisser, der taler med dyr.

Der var ikke lige tid til at lave en skibakke eller en iglo af sukkerknalder. Måske næste år?